Bliver du udtaget til kåringsklassen vil du blive koblet til et par
erfarne hundefører som føl.
Der udtages ikke til kåringsklassen ved alle lydighedskurser da
der skal være ledige pladser
Færre end halvdelen af de der starter i kåringsklassen opnår kåring
Bodil og Alcea Dixie For at opnå kåring i foreningen skal man træne i kåringsklassen.
Deltagere i kåringsklassen udtages blandt deltagerne på foreningens
lydighedshold.
Hvis en deltager med en godkendt hund er interesseret i at træne
med sin hund i foreningen, vil foreningen invitere de pågældende til
en prøve i løbet af lydighedskurset. Til prøven vil hunden blive testet af nogle instruktører, for at se,
om den er egnet som brugshund efter Politihundeforeningens program
Det kræver så at sige, at hunden fra naturens side er udstyret med en
vis mængde mod og tilpas mange drifter.
Drifter er eksempelvis jagtdriften, som viser sig ved, at hunden har
lyst til, ja – den kan faktisk slet ikke lade være med – at jagte bolde
og pinde.
Manglende mod kan for eksempel betyde, at hunden ikke senere
vil kunne arbejde når den er væk fra sin fører.
Testen udføres mest af hensyn til hundeføreren. Der er ingen
grund til, at bruge flere hundrede timer på at træne hunden i
foreningens program, hvis det allerede fra start af kunne udelukkes,
at den vil kunne kåres.
Det at hunden ikke er egnet til vores program betyder ikke,
at den ikke kan brugshundekåres, idet visse andre
brugshundeprogrammer ikke kræver ligeså meget mod af hunden.
Hvis din hunds race ikke er godkendt til kåring i
Politihundeforeningen, er der eventuelt mulighed for at træne i andre specialklubber, eller i DCH, Dansk Civilhundeforening.
Hvis hunden er godkendt og vurderes egnet, tilbydes man at
deltage i foreningens kåringsklasse.
Deltagere i kåringsklassen træner sammen med et fast hold
af hundeførere fra foreningen. På den måde vil man fra start
af komme til at kende andre i foreningen.
Alle deltagere i kåringsklassen vil med jævne mellemrum blive
samlet til fællestræning.
Med nogle måneders mellemrum vil hver enkelt hund og fører
blive vurderet, for at se om der er sket fremskridt.
Der afholdes ikke decideret konkurrencer i kåringsklassen.
Som det fremgår kræver det en stor indsats og meget seriøsitet,
at få kåret sin hund i Politihundeforeningen.
Nu skal man ikke tro, at en politihund er en farlig hund – tværtimod.
Hunde der trænes får stimuleret deres sanser, får afløb for deres
drifter, får styrket deres selvtillid ved det at de kender deres plads
i flokken og bliver dermed en meget medgørlig familiehund.